Tørret Grønt

Kvægets naturlige foder er grønt. Ved at kunstørre græsset kan dyrene få ensartet foder af god kvalitet hele året rundt, uden nogen indflydelse fra vejret. Tørret grønt er et sundt produkt af græs eller lucerne, uden forekomst af salmonella, aflatoxin samt eventuelle mikroorganismer. Endvidere bevirker opvarmningen af grønt, at produktet for en anden proteinværdi, da proteinnedbrydningen bliver reduceret uden at påvirke tarmfordøjeligheden. Det medfører en højere AAT og en reduceret PBV, denne proteinsammensætning er aktuelt i mange fodersituationer.

Tørret grønt har et højt indhold af carotin, som er et forstadie til A- vitamin. A- vitamin har betydning for celledannelse, reproduktion, udvikling af knogler, samt for modstandskraften mod infektioner. Derudover giver tørret grønt også et tilskud af E- vitamin.

Landskontoret for kvæg og kisam (kunstørringsindustrien sammenslutning) har indgået en aftale om kvalitetsindeling af de enkelte produkter. De bliver indelt i henholdsvis ekstra, plus og standard.

Græs og kløvergræs
	EFOS	In Vitro	Aske %
Ekstra	Min. 78	min. 72	max. 10
Plus	72-77,9	66-71,9	max 12
Standard	66-71,9	60-65,9	--
Lucerne
Ekstra	min.73	min.67	max. 10
Plus	67-72,9	61-66,9	max.12
Standard	61-66,9	55-60,9	---

Græs og kløvergræs
	In Vitro	Aske %
Ekstra	min.72	max.10
Plus	66-71,9	max.12
Standard	60-65,9	--
Lucerne
Ekstra	min.67	max.10
Plus	61-66,9	max.12
Standard	55-60,9	--

Artikel kopieret fra dansk landbrugsrådgivnings hjemmeside

15. februar 2007 Sæt ydelsen i vejret med bælgplanter Rødkløver og lucerne bliver ikke brugt i nær det omfang, det fortjener.
Af Lone Sylvest Søgaard - Der er ingen tvivl om, at bælgplanter hæver ydelsen i forhold til rent græs. Men det er ikke så let at dyrke lucerne og rødkløver herhjemme, hvis både kvalitet og udbytte skal være i top. Derfor har de måske ikke helt det gode ry som fodermiddel, som de burde. Sådan lyder det fra landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg, der netop har holdt indlæg om bælgplanter på årets Grovfoderseminar. Optager mere Ole Aaes forklarer, at selv om bælgplanterne har en lavere fordøjelighed, optager køerne mere lucerne og kløvergræs end græsensilage. Og i kombination med majsensilage er det i følge Ole Aaes ideelt, da bælgplanterne, ud over at øge foderoptagelsen og ydelsen, samtidig giver rationen en høj strukturværdi.	Køerne æder mere af kløver og lucerne end af ren græsensilage. Det sender mælke- og proteinydelsen i vejret.
- Det er vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på fordøjelighed. Den højere foderoptagelse af bælgplanter betyder, at vi kan opnå samme foderoptagelse, selv om bælgplanternes fordøjelighed er lavere. Køerne æder simpelthen mere af bælgplanterne, lyder det fra Ole Aaes. Op med ydelsen I forsøg med fodring med bælgplanter stiger mælkeydelsen ofte markant i forhold til rent græsensilage. Det giver også et meget sikkert løft i proteinydelsen, mens fedtprocenten og dermed fedtydelsen er lidt vanskeligere at forudsige. I følge Ole Aaes skyldes ydelsesstigningen, at køerne æder mere af bælgplanter end af græsensilage, fordi fordøjelsesprocesserne går meget hurtigere. Derfor er der meget mere gang i koen. Der er også men'er Der er dog også forhold man skal tage højde for inden man åbner for mere rødkløver eller lucerne. Rødkløver indeholder nemlig de såkaldte fytoøstrogener, der kan påvirke frugtbarheden. Køer er dog mindre følsomme overfor stoffet end for eksempel får. Og holder man sig inden for en grænse på fire-fem kg. tørstof pr dag, skulle man i følge Ole Aaes ikke løbe ind i problemer. Mængden svarer til 12,5 kg. ensilage tørstof med 40 % rødkløver. For lucernes vedkommende, så er det ikke tilladt at dyrke, hvis man bruger reglen om mere end 1,7 DE pr. ha. Heller ikke i blanding med græs.